De 19 omkørselsruter er udpeget i samarbejde med kommunerne. Ruterner er valgt, hvor man ved, at der ofte sker hændelser, og hvor det er relevant med omkørsel.
Omkørselsruter - en del af Det strategisk vejnet
Det strategiske vejnet er et samarbejde mellem mange af landets kommuner, Politiet og Vejdirektoratet, der har til formål, at udnytte den eksisterende infrastruktur bedst muligt. Udover de faste omkørselsruter indeholder Det strategiske vejnet følgende indsatser:
Bedre koordinering af vejarbejder
Kommuner og Vejdirektoratet planlægger vejarbejder og arrangementer, så trafikanterne oplever mindst mulig gene, uanset om de kører på en stats- eller kommunevej. Det sker via et webbaseret overblikskort på vejdirektoratet.dk, hvor vejbestyrelserne kan planlægge deres vejarbejder, så det har færrest mulige konsekvenser for trafikanten.
Fælles trafikinformation
Vejdirektoratet samarbejder med flere kommuner om fælles og let tilgængelig trafikinformation. Dette sker ved, at vi anvender samme data, og udsender trafikinformation på vejdirektoratet.dk, på fælles regionale trafikportaler og andre trafikinformationstjenester såsom navigationsanlæg med TMC modtagere og
mobile tjenester (apps).