Søg

Nu bliver det nemmere at køre elbil i Jylland

Om få måneder får jyske elbil-ejere lettere ved at komme omkring. Vejdirektoratet er nemlig i gang med at opføre ti nye ladestandere til elbiler i Jylland.
03. marts 2015

​Ladestanderne bliver opstillet ved motorvejen fra Himmerland til Frøslev og udgør en markant forbedring af transportvilkårene for folk med elbiler.

"Elbilister får nu en langt bedre dækning af ladestationer til deres biler. Hvor de før i tiden skulle søge ud på bivejene for at finde en ladestander, så kan de nu oplade deres biler nemt og bekvemt langs motorvejen. Vi håber, at det vil gøre det mere attraktivt for folk at vælge en elbil som transportmiddel," siger trafikdirektør i Vejdirektoratet Niels Tørsløv.

Den nye kæde af ladestandere supplerer de 12, der blev åbnet før jul, og som ligger på øst-vest korridoren fra København til Aarhus samt ved Farøbroerne.

Elladestandere.jpg
Ladestanderne bliver opført af virksomhederne E.ON og Clever.

E.ON opstiller seks landstandere på Nordjyske Motorvej, Esbjerg Motorvejen og Sønderjyske Motorvej, mens CLEVER opstiller fire landestandere på Nordjyske Motorvej og Sønderjyske Motorvej.

Det er planen, at alle ladestanderne skal stå klar i løbet af efteråret. Men de første ladestandere vil formentlig være klar allerede til sommerferietrafikken i slutningen af juni.

Se placeringen af de nye ladestandere.

Oprettet
03-03-2015.
Senest opdateret
03-03-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index