Søg

Anlægslov vedtaget om ny fjordforbindelse ved Frederikssund

Folketinget har i går, den 18. december 2014, vedtaget anlægsloven for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.
19. december 2014

Med anlægsloven har Folketinget endeligt besluttet, at der skal anlægges en motortrafikvej syd om Frederikssund, og at en del af vejen anlægges som en højbro over Roskilde Fjord.

For Vejdirektoratet betyder anlægsloven, at arbejdet med at projektere vejen og broen nu kan fortsætte.

Næste skridt er at lave et mere præcist forslag til, hvordan vej og bro skal ligge og se ud. Vejdirektoratets forslag bliver derefter vurderet af den uvildige Statens Ekspropriationskommission ved to såkaldte besigtigelsesforretninger, og det er denne kommission, der i sidste ende godkender projektet.

Den præcise tidsplan for besigtigelser og efterfølgende ekspropriationer vil blive fastlagt i et samarbejde mellem Ekspropriationskommissionen og Vejdirektoratet.

”Med anlægsloven kan vi få lavet en mere præcis plan for projektet, så borgerne i Frederikssund Kommune kan få flere informationer om, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud, men også hvordan processen bliver for anlægsarbejdet,” siger Niels Korsgaard, projektleder i Vejdirektoratet.
 
Vejdirektoratet påregner at afholde et informationsmøde for borgerne i Frederikssund og andre interesserede i marts 2015.
 
Læs det vedtagne lovforslag her
Oprettet
19-12-2014.
Senest opdateret
19-12-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index