Søg

Vejmaterialer

Måling af asfaltprøve

Vejdirektoratet arbejder med projekter, som skal understøtte vores mål om driftssikre og miljøvenlige veje. Dette gør vi ved at undersøge de vejtekniske egenskaber for traditionelle og især nye, innovative materialer til veje og broer.
 
En vigtig del af vore aktiviteter omhandler genbrug og forbedring af
vejmaterialer. Vi arbejder inden for følgende områder:
 
Stabiliserede vejmaterialer
Vejdirektoratet udvikler metoder og specifikationer til stabilisering af råjord med kalk og cement samt stabilisering af grus- og sandbærelag med cement. Brugen af disse materialer bidrager til bæredygtig, omkostningseffektiv og ressourcebesparende vejbygning.
 
Genbrug af vejmaterialer
Genbrugte og alternative vejmaterialer som f.eks. knust asfalt og beton og forbrændingsslagger undersøges og specificeres, således at de kan indgå på lige fod med naturmaterialer som råstof til vejbygning.
 
Dimensionering og bæreevne
Vejdirektoratet har fokus på dimensionering af belægningsopbygninger og udvikling af nedbrydningsmodeller for diverse vejbygningsmaterialer. Vi analyser bæreevne f.eks. i forbindelse med Vejdirektoratets projekter for udvidelse af motorveje.
 
Vurdering af nye produkter
Vi undersøger nye teknologier og produkter til vejbygning, - f.eks. Warm Mix teknologi - sænkning af blandetemperatur for asfalt og modificering af asfalt med genanvendt gummi fra kasserede bildæk.
 
Europæiske standarder
Vejdirektoratet leverer såvel formandsskab og ekspertviden til produkt- og metodeudvalg indenfor råmaterialer og produkter.
Oprettet
16-04-2012.
Senest opdateret
30-04-2012.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index