Søg

Faste omkørselsruter

omkørselsruterne_tn.jpg19 forskellige steder langs motorvejene findes der faste omkørselsruter - det vil sige skiltede ruter, som trafikanterne kan følge, når motorvejen er helt eller delvist spærret.

Omkørselsruterne blev taget i brug 2. december 2014. Der er i første omgang tale om et forsøg med et begrænset antal omkørselsruter. Forsøget gennemføres af Vejdirektoratet, Politiet og de 12 kommuner, som omkørselsruterne løber igennem.

Formål med faste omkørselsruter

De faste omkørselsruter skal sikre, at trafikken bedst muligt kan ledes uden om en vejstrækning, som er spærret, f.eks i forbindelse med en ulykke. Når forhindringen er passeret, ledes trafikken tilbage på den oprindelige rute igen.

brugafomkørselsrute.jpg
Til venstre ses en ulykke, som giver kødannelse. Til højre er den faste omkørselsrute trådt i kraft, og trafikken ledes uden om ulykken og tilbage til den primære rute igen.

Omkørslen skal begrænse ventetiden ved at udnytte det samlede vejnet bedre. De trafikanter, der forlader motorvejsnettet, styres på en hensigtsmæssig og kontrolleret måde, så der ikke foregår unødig kørsel på det kommunale vejnet.

De overordnede principper for etablering og anvendelse af omkørselsruter er udarbejdet af Politiet og Vejdirektoratet i samarbejde. Bl.a. vil trafikken kun blive ledt ud på omkørselsruterne på tidspunkter, hvor disse kan rumme den omdirigerede trafik.

Faste tavler langs omkørselsruterne

Der er opstillet faste tavler langs omkørselsruterne. Tavlerne kan med andre ord ses hele tiden, også når omkørselsruten ikke er aktuel. På den måde er de altid klar og synlige, i det øjeblik omkørselsruten tages i brug.

Tavlerne er opstillet på motorvejen umiddelbart før den frakørsel, hvor en omkørselsrute begynder, og herefter en række steder undervejs på omkørselsruten, så trafikanterne bliver ledt tilbage på motorvejen ved den næste tilkørsel.

De grønne tavler viser både, hvilken tilkørsel man bliver ledt hen til, og hvilken vej, man skal køre. For eksempel ser tavler langs omkørselsruten hen mod tilkørsel <29> sådan ud:

omk_kvadratvenstre.jpgomk_rundkørsel.jpgomk_langhøjre.jpg

Læs mere i konceptnotatet om faste omkørselsruter.

 

 Publikationer

 
 

 Kontakt

 

Thomas Mark de Laine
Projektleder

Tlf. 7244 3482
tmdl@vd.dk

Oprettet
26-11-2014.
Senest opdateret
29-02-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index