Søg

Vejledning for indsats på motorveje

​En ny vejledning for indsats på motorveje viser en række konkrete opstillingsprincipper for, hvordan et skadested skal sikres med køretøjer, og præciserer samarbejdet mellem indsatsparterne. Formålet er at øge sikkerheden for både indsatspersonale på ulykkesstedet og trafikanter. Desuden skal de nye retningslinjer understøtte, at trafikken bliver afviklet hurtigere og smidigere.

Vejledning for indsats på motorveje træder i kraft 15. januar 2016.

Baggrunden for den nye vejledning er de mange gener for trafikanterne, som store hændelser på motorvejene medfører, når motorveje spærres i længere tid. Ud over de direkte omkostninger ved ulykker er spærringer på motorvejene dyre for samfundet, fordi personer og varer bliver forsinket.

Vejledningen er udarbejdet i en arbejdsgruppe med deltagelse af Rigspolitiet, Vejdirektoratet og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Udarbejdelsen af konkrete opstillingsprincipper er sket i en mere operativ arbejdsgruppe, hvor også det præhospitale beredskab har været med.

Vejledningen af endeligt godkendt i en styregruppe bestående af Rigspolitiet og Vejdirektoratet. I forbindelse med godkendelsesprocessen har Vejledningen været i høring i politikredsene, hos redningsberedskaberne (via KL) og hos sundhedsberedskabet (via Danske Regioner). De enkelte sektorer har været ansvarlige for at inddrage egne entreprenører og eventuelle andre relevante parter indenfor branchen, i høringen. Link til høringsnotat med de modtagne høringssvar findes her på siden.

Vejledning for indsats på motorveje er en opdatering af Instruktion til indsatspersonale ved ulykker på motorveje, som blev udarbejdet i 2005. Vejledningen erstatter både Instruktionen og den Branchevejledning om sikring af skade- og uheldssteder, som er udgivet af BAR Brand og Redning.

Arbejdsgruppen vil efter Vejledningens ikrafttræden følge op på implementeringen af Vejledningen formentlig efter et års tid.

Vejledningen kan hentes her på siden I følgende formater:

Udover Vejledningen kan hentes en power point præsentation med noter, som frit kan anvendes til undervisningsformål:

Oprettet
11-12-2015.
Senest opdateret
15-12-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index