Søg

Særtransporttilladelse

Registrerede køretøjer med ydermål på til B x H x L = 3,30 x 4,10 x 22 m (30 m ved tvangsstyring af alle aksler, bortset fra den forreste aksel), kan iht. Bekendtgørelse om særtransporter gennemføres uden ansøgning til Politiet.
 
Ellers skal der indhentes tilladelse hos Politiet, hvis der skal køres med transporter, der overskrider dimensionsbegrænsningerne i Detailforskrift for Køretøjer.
 
Ansøgningen om særtransporttilladelse skal indgives i tilstrækkelig god tid, inden den påtænkte gennemførelse af særtransporten af hensyn til, hvor mange myndigheder der skal spørges, inden Politiet kan give tilladelsen.
 
Ansøgningen sendes til Politiet pr. mail, fax eller post - se mere på Politi.dk
 
Såfremt transporten foretages af en udenlandsk vognmand skal ansøgning ske via særtransportkontorer i Padborg og det anbefales at ansøgning sker gennem en dansk speditør.
 
Politiet skelner mellem tre typer tilladelser:
  • engangstilladelser, der gælder for kørsel ved den ansøgte lejlighed og ad den ansøgte rute
  • Generel tilladelse, der gælder for en nærmere angivet periode for et veldefineret rutenet - tungvognsvejnettet eller fremkommelighedsvejnettet. Generel tilladelse til kørsel med registrerede køretøjer kan meddeles af valgfri rute. Tilladelse kan meddeles for en periode indtil 5 år.
  • Strækningstilladelse, der gælder for en nærmere angivet periode for en bestemt ansøgt rute. Tilladelsen kan meddeles for en perioden indtil 5 år.

For tunge særtransporter skal der for alle typer tilladelser udstedes Klassificeringsattest inden ansøgning hos politiet.

 

 Genveje til ...

 
Oprettet
21-02-2012.
Senest opdateret
24-11-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index