Flyvningen med droner i nærheden af statsvejen kan kræve en
tilladelse efter enten bydronebekendtgørelsen eller landdronebekendtgørelsen.Bydronebekendtgørelsen
Efter
bydronebekendtgørelsen skal Vejdirektoratet træffe afgørelse efter § 16, stk.
6, hvor det fremgår, at overflyvning af jernbaner, hovedveje, motortrafikveje
og motorveje eller flyvning tæt på sådan infrastruktur, hvor flyve- og
sikkerhedsområdet, jf. § 8 (sikkerhedsområdet skal have en radius på 1 gange
flyvehøjden på hele ruten, dog mindst 15 meter og højst 50 meter), dækker
infrastrukturen, ikke må ske, medmindre der forinden er indhentet særlig
tilladelse fra den pågældende infrastrukturforvalter.
Landdronebekendtgørelsen
Efter landdronebekendtgørelsen skal Vejdirektoratet træffe
afgørelse efter § 13, stk. 6, hvor det fremgår, at flyvning med droner, som
ikke er mikrodroner, ikke må finde sted nærmere end 150 meter horisontal
afstand fra jernbaner, motorveje, motortrafikveje, hovedveje samt øvrige
offentlige veje, hvor der forekommer trafik, medmindre der forinden er
indhentet tilladelse fra den ansvarlige infrastrukturforvalter.
Reglerne
administreres overordnet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Vejdirektoratet giver således kun tilladelse i forhold til flyvningen i
nærheden af eller over statsvejen.
Ved ansøgningen vil Vejdirektoratet lægge vægt på formålet
med ansøgningen, om droneføreren er i besiddelse af et dronebevis, samt om
trafiksikkerheden opretholdes ved droneflyvningen.