Søg

Målinger i gamle dage: Græshoppen og Stradografen

Vejdirektoratet tilbyder i dag mange forskellige vejtekniske målinger og har en lang række specialbyggede moderne køretøjer, blandt andet HSD, ARAN og ROAR, som både måler på statens og en lang række kommuners veje.
 
To af deres forgængere, Græshoppen og Stradografen, findes endnu og står i dag opbevaret hos vognmand Johs. Rasmussen i Svebølle, hvor direktør Klaus W. Rasmussen sammen med den lille veteranbilsinteresserede forening, der i dag ejer bilerne, sørger for at bevare dem og deres historie. Vejman.dk redaktionen tog på besøg for at se nærmere på dette stykke måletekniske historie.
 
Græshoppen
Græshoppen, en Scania Vabis LB 76 fra 1968, blev taget ud af funktion i 70’erne. Græshoppen målte nedsynkninger på vejoverfalden i stil med det, der måles med Vejdirektoratets nuværende målekøretøj HSD’en (High Speed Deflectograf).
 
08_Graeshoppen.jpg
   
Græshoppen kørte omkring 4 km i timen, mens gitteret bagpå bilen rejstes op, kørte baglæns og svang ned. Bevægelsen mindede om en græshoppes – deraf navnet ”Græshoppen” fortæller Kurt Elfving, som er en af hovedmændene bag foreningen, der bevarer bilerne. Kurt Elfving har en 40-årig fortid i både Statens Vejlaboratorium og Vejdirektoratet som blandt andet materiale-forvaltningsleder.  ​

Kurt Elfving har mange gode minder med Græshoppen, som med 4 km i timen gjorde sig bemærket på vejene. ”Der var en chauffør samt en operatør ombord på bilen, den ene i førerhuset og den anden i kontrolkabinen bag førerhuset, ” fortæller Kurt Elfving, og tilføjer ”operatøren kunne uden problemer nå ind og købe kaffe imens bilen kørte, og efter sine indkøb mageligt indhente Græshoppen igen, servere kaffe for chaufføren og nå tilbage på sin plads”.​
 
Metodik den samme – kvaliteten forbedret
Den nuværende HSD kører op til 80/km i timen og her kan man ikke nå at hente kaffe under måling. ”Til gengæld kan vi i dag udføre målingerne langt hurtigere end vi kunne før i tiden og uden gene for trafikken, ” fortæller fagkoordinator i Vejdirektoratet Bjarne Schmidt. Den altafgørende forskel fra dengang til nu er brugen af måleteknik, som på Græshoppen var nogle mekaniske måleenheder og for HSD’en dobler sensorer. Det har betydet, at man er gået fra en målehastighed på de 4 km/t til 80 km/t som er maksimalt tilladelig hastighed for lastbiler i dag. ”Tidligere brugte man en del mekanisk udstyr, hvor vi i dag bruger meget optisk måleudstyr så som laser teknologi. I bund og grund er det det samme vi gerne vil måle, men vi gør det baseret på en mere moderne teknologi i dag som giver flere informationer om vejens tilstand. Udviklingen af laser- og billedteknologi har gjort, at vi får et meget detaljeret billede af vejens tilstand, som er vigtige elementer for at kunne udføre korrekte analyser af vedligeholdelsesbehovet.” slutter han.
 
Stradografen
Stradografen er den gamle friktionsmåler. Den første Stradograf blev indført i 1952. Den sidste af slagsen var i brug fra 1972 – 1997 og havde en tank på 4000 liter vand. I 1997 foretog Vejdirektoratet et udstyrsskifte fra Stradograf til ROAR. Den altafgørende forskel var, at målingen med Stradografen foregik med et skråtstillet fritløbende målehjul, hvorimod ROAR målingen foregår med et ligeudløbende målehjul, som bremses hydraulisk. Ens for begge måleudstyr er opbremsningsgraden på 20%. Grundet vejreglerne for den type målinger køres der stadig med 60/km i timen i dag, ligesom dengang med Stradografen. ”Så det var ikke på grund af farten, vi skiftede Stradografen ud. Vi ville dog gerne have et udstyr, der var lidt mere fleksibelt”, fortæller Bjarne Schmidt.  ”Det at måle friktion på vejene er en forholdsvis dyr måling, og at måle med 60 km i timen på motorvejen er ikke ideelt, så derfor ville vi gerne begrænse målingerne til det absolut mest nødvendige. Via laserteknologi finder vi de strækninger, hvor der er en risiko for at friktionen er for lav. I dag begrænser vi omfanget af målinger til få strækninger,” slutter han.
 
08_Stradografen.jpg

Engang var det muligt at besøge de gamle biler på Danmarks Vej- og Bromuseum, som desværre blev nedlagt i 2012 efter en kort levetid. Men Kurt Elfving håber, at de politiske vinde vender, og at der igen bliver mulighed for at vise bilerne og deres vejtekniske historie til omverdenen. Indtil da passer hans forening og vognmandsfirmaet Johs. Rasmussen på bilerne. Som direktør Klaus W. Rasmussen siger: ”For mig er sådan nogle køretøjer bevaringsværdige. Vejhistorien er interessant, og de her køretøjer har jo været med til at forme vores vejnet og dermed også min branche. Der skal være nogle mennesker undervejs, der sørger for at de bliver bevaret for eftertiden.”​
Oprettet
18-04-2016.
Senest opdateret
19-04-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index