Søg

Korrekt indmåling sparer tid og penge

”Kommuner kan i dag spare tid og penge ved at sikre korrekte data”, fortæller fagkoordinator Peter Smedemark Jensen, som er en af de medarbejdere fra Vejdirektoratet, der tager ud og fortæller kommunerne om, hvordan de kan optimere deres data.
 
Han fortsætter: ”Jo mere valide data kommunen har, jo skarpere kan entreprenøren være omkring prissætningen, og derved kan kommunen spare penge.”
 
Vejdirektoratet kan derfor tilbyde kommunerne at køre indmåling af deres tværprofildata.
 
En indmålingsopgave går kort sagt ud på at få styr på de arealer, som skal vedligeholdes af kommunen i forbindelse med driften af deres veje.  Når kommunen har besluttet at få indmålt data, sker dette i tæt dialog med Vejdirektoratet, hvor opgaven defineres.


En måletekniker er altid til stede fysisk ved indmålingerne, og vil undervejs stå ud af bilen for at kvalitetssikre målingen, ved at der bliver taget tværprofilmålinger ved alle ændringer i vejbilledet.

 
En måletekniker, fra Vejdirektoratets måleafdeling, kører herefter en nyindmåling på de valgte strækninger, hvor der ikke tages hensyn til historiske data – alt måles på ny. ”Herved sikrer man at data er indmålt ensartet over hele kommunen,” fortæller Peter Smedemark Jensen.
 
Måletekniker i Vejdirektoratet Sonny Frølgaard er en af de måleteknikere, der tager ud på indmålingsopgaver. ”Vi bliver ofte mødt med spørgsmål fra borgerne: Jamen kan I ikke bare måle det hele ud fra et satellitbillede? Men opløsningen er stadig ikke så god, at du kan se på overfladerne om det er f.eks. fliser eller belægningssten, og derudover kan der være udhæng og beplantning, der ødelægger satellitoptagelsen – så det er ikke nok at sidde på et kontor og foretage opgaven med det kendte udstyr, vi har i dag.”



Der bliver altid taget højde for helleanlæg og lignende i vejbilledet.

 
Typisk udliciterer kommunen nye belægninger af vejene til en entreprenør. Men hvis f.eks. en vendeplads ikke er korrekt registreret, vil entreprenørens tilbud på arbejdet være baseret på et forkert grundlag. Og når han står ude på opgaven, vil han pludselig mangle asfalt til det sidste stykke vej.
 
Det er derfor en direkte vej til besparelser, at alt er korrekt målt ind og data ajourført.
 
Ude i marken oplever Sonny Frølgaard også problematikken. Hans erfaring er, at grundene til forskellighederne i data kan skyldes flere ting:
 
”Det kan godt være, man har anlagt en vej i 50’erne på seks meters bredde, men i 70’erne kommer der så en daginstitution for enden af vejen, og man inddrager derfor noget af vejbredden til fortov. Men man ændrer ikke i vejens data” fortæller han og fortsætter: ”I 2007 var der kommunesammenlægninger, og vi oplever stadig kommuner, der blev slået sammen, som har målt deres data på forskellige måder eller opfattet fx ’hvad der er et fortov’ meget forskelligt.”
 
”Når vi kommer til en villavej er vores erfaring, at vi stort set aldrig undgår at justere de registrerede data på vejen.  Lad os sige, at en kommune har 1000 veje, og du finder fejl på gennemsnitligt 10 m2 på hver vej, så kan man godt regne ud, at mængderne til sidst bliver ret store. Vores erfaring er, at en ny indmåling af en kommune gennemsnitligt giver en forøgelse af arealerne på omkring 10%. Det kommer bag på de fleste kommuner,” siger Sonny Frølgaard.
 
Du kan kontakte fagkoordinator Peter Smedemark Jensenmail eller telefon 4124 1465  for en snak om, hvordan din kommune kommer i gang med indmålinger.
Oprettet
22-08-2016.
Senest opdateret
22-08-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index