Søg

Alssundbroen

Længde 662,0 m
Bredde 17,0 m​
Gennemsejlingshøjde​ 33,0 m​
Gennemsejlingsbredde​ 150,0 m​
Byggeperiode​ 1978-1981​
Indviet​ 19. oktober 1981​
Spor​ 4​
Brotype​ Bjælkebro​

 

Alssundbroen indgår i rute 8, og forbinder Sønderjylland med Als nord for Sønderborg. 

Omkring gennemsejlingsfaget hviler brodækket på to strømpiller, som er bygget på betonpæle, der er rammet ned i havbunden.

De piller, der står på lavere vand, hviler på massive fundamentblokke under vandoverfladen.
 
De tre centrale brofag er bygget med fri fremføring. Når søjlerne er støbt, bygger man et halvt fag ud fra søjlerne. Ved hjælp af en særlig kran - en lanceringsdrager - bliver elementerne et for et monteret og limet sammen med det foregående. Ved midterfaget har man altså bygget 75 m ud i luften fra hver strømpille, inden de mødtes midtpå.
 
En lanceringsdrager støtter på et ben, der sættes ud på den næste pille. Fra drageren kan elementerne sænkes ned i det rigtige niveau.
 
Man sætter elementer til begge sider af pillen på en gang, indtil man når halvvejs ud mellem to piller. Så flytter man lanceringsdrageren hen til næste pille og gør det samme herfra.
 
Sidefagene blev støbt på forskalling.
 
Når alle elementerne er sat op, føres stålkabler gennem elementerne og spænder brobanen sammen. Derefter kan man lægge asfalt og gøre vejen færdig.
  
Vejen er ført op på broen på dæmninger. Dæmningerne er beplantet med egetræer og står som to tætte skovbryn, som vejen forsvinder ind i.​
 

 Da broen blev anlagt

 

Forrige billede Pause Næste billede
 

 Åbningsfolder

 
Oprettet
15-02-2012.
Senest opdateret
03-01-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index