Søg

Farøbroerne

Bjælkebro mellem Sjælland og Farø:

Længde 1596,0 m.
Bredde​ 21,4 m.​
Gennemsejlingshøjde​ 20,0 m.​
Gennemsejlingsbredde​ 40,0 m.​
Byggeperiode​ 1980-1985​
Indviet​ 04.06.1985​
Spor​ 4​
Brotype​ Bjælkebro​

 
Skråstagsbro mellem Farø og Falster:

Længde 1726,0 m.
Bredde​ 22,4 m.​
Gennemsejlingshøjde​ 26,0 m.​
Gennemsejlingsbredde​ 290,0 m.​
Byggeperiode​ 1980-1985​
Indviet​ 04.06.1985​
Spor​ 4​
Brotype​ Skråstagsbro​

Beliggenhed: Farøbroerne, der er en del af rute E47/E55, består af 2 broer, der ligger i forlængelse af hinanden. Bjælkebroen mellem frakørsel 41 og 42 forbinder Sjælland med Farø og skråstagsbroen mellem Farø frakørsel 42 med Falster frakørsel 43.
 

Pillerne står på 40 m lange stålpæle
40 meter lange stålpæle med en diameter på 70 centimeter blev rammet ned i havbunden. En sænkekasse blev sænket ned over pælene og havvandet pumpet væk. Kassen fungerede som arbejdsgrube, hvori de sekskantede piller kunne støbes.

Når pillerne var cirka 3 meter høje, fjernede en kran kassen, som blev genbrugt ved næste pille.

Pylonerne - Farøbroernes kendetegn
De to pyloner rager næsten hundrede meter op over havoverfladen, helt præcist 94,14 meter. Også pylonerne er opført af jernbeton ved hjælp af glideforskallinger. Det betyder, at støbeformen skubbes opad efterhånden. Pylonerne har hule ben.
 
Overbygningen er lavet af præfabrikerede stålelementer
Brodragerne er lavet som en aerodynamisk flyvinge, for at undgå svingninger. Elementerne blev bygget på Nakskov Skibsværft og svejset sammen til 80 meter lange sektioner. Mellem Sjælland og Farø er der brugt 20 stålfag. Mellem Farø og Falster er der brugt 15 fag, der hviler på pillerne og 3 fag, der hænger i pylonerne.
 
Ståldragerne blev sejlet ud til pillerne på en specialbygget katamaranpram (Katten), som løftede dem op på plads. Når de var blevet anbragt rigtigt, blev de svejset sammen. Det tog et svejsehold på cirka ti personer 1-2 uger at svejse to elementer sammen.
 
Skråstagene er vundet af op til 277 enkelte ståltråde
De to pyloner holder en vifte af stålstag, som bærer vejbanen. Hvert stag består af mellem 145 og 277 enkelttråde, hver med en diameter på 7 mm. Til sidst er staget blevet pakket ind i plastik som er fyldt op med cementmørtel.
 
Underbygningen er projekteret af Christiani & Nielsen A/S og udført af et konsortium: Højgaard & Schultz A/S, Kampsax A/S, Campenon Bernard Cetra og Polensky & Zöllner.
Overbygningen er projekteret af Cowiconsult, og udført af Monberg & Thorsen A/S.
Arkitekt på broerne er Erik Villefrance.
 

 Lavbroen

 
 

 Tegninger

 
Oprettet
15-02-2012.
Senest opdateret
30-11-2012.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index