Søg

Limfjordstunnelen

​Længde 582,0 m.​
Bredde​ 27,4 m.​
Byggeperiode​ 1964-1969​
Indviet​ 06.05.1969​
Spor​ 6​
Tunneltype​ Sænketunnel​

 
Beliggenhed: Limfjordstunnelen - på E45 mellem frakørsel 22 og 23 mellem Nørresundby og Aalborg under Langerak - er en del af motorvej E45 mellem Frederikshavn og grænsen.

 



Limfjordstunnellen er Danmarks første motorvejstunnel.

 

Limfjordstunnelen består af en 510 m lang sænketunnel, som mod nord fortsætter i en 207 m lang rampe. Mod syd går sænketunnelen over i en 43 m lang tunnel, der er støbt på stedet og fortsætter i en 156 m lang rampe.

 
Sænketunnelen består af fem elementer, som er 102 m lange, 28 m brede og 8,5 m høje. Hvert element vejer cirka 25.000 tons. Tunnelen er delt op i to rør. Hvert rør er 12 m bredt.
 
Hvert tunnelelement blev støbt i syv 12,8 m lange sektioner. Til hvert element er der blevet brugt 9000 m3 beton og over 1 ton armeringsjern. Elementerne blev bygget i en tørdok fra august 1966 til november 1967.
Der blev indbyget fire vandballasttanke i hvert tunnelelement. På den måde kunne man sejle elementerne fra tørdok til tunnellinje.
 
Da alle elementerne var færdige, blev tørdokken fyldt med vand. Et efter et blev elementerne bragt til at flyde ved at tømme ballasttankene for vand, og elementerne blev trukket ud på den 10 km lange tur til tunnellinjen. 
 
Når tunnelelementet var sænket ned på de midlertidige fundamenter på fjordbunden, blev det sidste mellemrum mellem tunnelens underside og fjordbunden fyldt ud med sand.
  
For at skabe en jævn overgang til dagslyset udenfor tunnelen er de to nedkørsler overdækket med solskærme af aluminium. I tunnelloftet er der anbragt 72 ventilatorer for at holde luften ren. Loftet er beklædt med lyddæmpende plader.  
 

 Konstruktion

 

Forrige billede Pause Næste billede
 

 Rampevæggenes mønster

 
Se større foto
Mønsteret er tegnet af arkitekten Erik Villefrance.
Se større foto
Tunnelen blev spændt sammen med 60 kabler ved renovering i 90-erne.
Oprettet
15-02-2012.
Senest opdateret
02-10-2012.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index