Søg

Ulykkestal

 

​Ulykkestal offentliggøres i en samlet årsrapport og i månedsopgørelser med foreløbige tal

Vejdirektoratet står for den officielle ulykkesstatistik for trafikulykker i Danmark.​

Hver måned offentliggør vi de foreløbige ulykkestal for den seneste måned, og når året er endeligt opgjort, udgiver vi en samlet årsrapport.

Månedstallene er en foreløbig opgørelse baseret på de ulykkesdata, vi har modtaget fra politiet for den foregående måned. Her foretager vi en estimering, der tager højde for, at registreringen og databehandlingen af ulykkerne ikke er afsluttet, når månedstallene offentliggøres.

Årsopgørelsen vises, når vi har endelige tal for alle uheld fra politiet. I forbindelse med indberetningen af de endelige oplysninger foregår der en løbende kvalitetskontrol, og ved årsafslutningen foretages nogle ekstra opfølgninger, så data kan fremstå så korrekte som muligt. De endelige tal vil typisk foreligge i slutningen af maj hvert år.

Da der indgår en beregning i forbindelse med månedstallene kan de alene vises på landsplan, hvorimod de endelige oplysninger for året også kan opdeles geografisk.

Dødsulykkesstatistik

Vejdirektoratet gennemfører også en udvidet dødsulykkestatistik i samarbejde med politi, bilinspektører og relevante kommuner. Her undersøges alle dødsulykker i trafikken nærmere for at få mest mulig viden om, hvorfor de mest alvorlige ulykker opstår.

Vejledning og kodeark til indberetning af ulykker

I listen med vejledninger kan du finde links til vejledning om, hvordan indberetninger af trafikulykker skal registreres. Vejledningen er blevet opdateret i oktober 2017. Der findes ligeledes opdaterede kodeark til brug for indberetning af trafikulykker på både dansk og engelsk.

Har du brug for hjælp?

Vi må ikke give oplysninger om de enkelte ulykker, men vi hjælper gerne med yderligere informationer, hvis det er muligt. Det kan være oplysninger, som ikke umiddelbart kan hentes ud af de offentliggjorte statistikker. ​​​​​​

Oprettet
15-03-2012.
Senest opdateret
15-08-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index