Søg

Natur

To tunnelrør

Vejdirektoratet tager i videst muligt omfang hensyn til naturen. Dette gælder i hele processen fra planlægning, over anlæg og til drift af vejen. Vejdirektoratet gennemfører VVM-undersøgelser (Vurdering af virkning på miljøet), anlægger faunapassager og ny natur samt opsætter vildt- og paddehegn o.a.

VVM

Inden en vej bygges, gennemføres en VVM-undersøgelse (som står for Vurdering af Virkninger på Miljøet). Her tages hensyn til naturen ved at vejen placeres, så den får færrest mulige negative konsekvenser for natur og miljø. Formålet med VVM-undersøgelsen er også at redegøre for, hvordan de skader på dyr og planter, som ikke kan undgås, kan afværges eller kompenseres. Dette kan f.eks. ske ved at etablere nye ynglevandhuller for padder (erstatningsvandhuller) eller rejse ny skov som erstatning for skov, der fældes, eller for at én skov splittes op i to. Det kan også være etablering af faunapassager eller vildt- og paddehegn.

 

Du kan læse mere om VVM-processen under Statens Veje - En vej bliver til.

Faunapassager

Faunapassager anlægges enten for at sikre, at vilde dyr kan krydse vejen uden risiko for at blive trafikdræbt, eller for at sikre sammenhæng i naturen på tværs af vejen. Der findes flere slags faunapassager f.eks. broer over ådale, faunabroer (hvor dyrene går over vejen), faunaunderføringer til f.eks. padder eller grævling (typisk mindre rør) og vandløbsunderføringer med banketter (kunstige vandløbsbrinker).  

Ny natur

Ny natur anlægges, når eksisterende natur nedlægges eller påvirkes i en grad, så det i VVM-undersøgelsen vurderes, at der sker skade på naturen. F.eks. anlægges nye ynglevandhuller til padder når et vandhul, hvor der yngler padder, må nedlægges. Placeringen af det nye ynglevandhul sker bl.a. ud fra topografien i området, udbredelsen af den art, som vandhullet skal anlægges som ynglested for, og naturen i omgivelserne i øvrigt.

Vildt- og paddehegn

Vildt- og paddehegn opsættes på lokaliteter, hvor visse arter har et særligt stort behov for at krydse vejen og dermed stor risiko for at blive påkørt. Eftersom vejens barriereeffekt øges betydeligt ved opsætning af hegn, skal hegn så vidt muligt kombineres med faunapassager.

 

Læs mere om faunapassager, hegn og hensyn til dyr og natur i følgende publikationer:

Oprettet
18-04-2012.
Senest opdateret
03-09-2012.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index