Søg

 

I Vejdirektoratet er vi altid på jagt efter de bedste hoveder, og de mest innovative ideer til at løse de mange spændende og udfordrende opgaver i Danmarks infrastruktursektor.

Derfor har vi flere muligheder til dig, hvis du er studerende eller nyuddannet med interesse for dansk infrastruktur, vejsektoren eller for at arbejde i statsadministrationen.

 

 Mød os på DSE-messen

 
​Vi deltager i 2017 på DSE-messen i Gigantium i Aalborg 11. - 12. oktober. 

Kig forbi vores stand og tag en snak med nogle af vores medarbejdere om Vejdirektoratet som arbejdsplads, de opgaver vi løser, og hvilke fremtidsmuligheder det giver dig​.
 

 Mød en praktikant

 
 

 Tilmeld dig jobagent

 
Tilmeld dig jobagent og få nyt om ledige stillinger.
 

 Kontakt

 
Vil du vide mere om mulighederne som trainee, studerende​ eller elev hos os?

Skriv til:

Kathe Hernig 

Udviklingskonsulent, HR

kath@vd.dk​

Trai​​nee

Hvis du er nyuddannet ingeniører tilbyder vi 2-årige traineeforløb. Som trainee i Vejdirektoratet indgår du i den daglige opgaveløsning på nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter. Du vil deltage i faglige netværk, udbygge din faglighed i praksis, og så får du rig mulighed for at udforske mulighederne for en karriere i vejsektoren.




Et trainee-forløb kan være noget for dig, hvis du:

- Er uddannet diplom- eller civilingeniør, gerne inden for fagområderne infrastruktur, trafik og transport eller bygge og anlæg

- Har 0-1 års erfaring

- Er målrettet, nysgerrig og interesseret i at få og udvikle kompetencer inden for forskellige områder af vejsektoren

- Kan lide at arbejde selvstændigt, men også nyder synergien i teams


Studerende

For dig som studerende har vi flere tilbud. Vi har altid studierelevante studiejobs, hvorigennem du kan opnå praktisk erfaring med dit fag. Du kan også kontakte os for at få sparring i forbindelse med opgaveskrivning eller eventuelt praktikophold i Vejdirektoratet.




Det er ikke kun de dygtigste ingeniørstuderende, vi gerne vil i kontakt med. Hvis du studerer offentlig administration eller noget tilsvarende, og gerne vil arbejde i en politisk styret, moderne virksomhed med stort offentligt fokus, så husk at tjekke vores studiejob-opslag.

Du kan altid se vores opslåede studiejobs her på siden, og du er naturligvis velkommen til at oprette en jobagent.​

Elev

I Vejdirektoratet ansætter vi også elever inden for erhvervsuddannelserne. 

Vi lægger stor vægt på at give vores elever en kvalificeret og grundlæggende uddannelse inden for deres fagområde med særligt fokus på de opgaver, vi løser i Vejdirektoratet inden for planlægning, projektering, anlæg og vedligeholdelse af statens veje. 

Som elev i Vejdirektoratet indgår du sammen med de øvrige medarbejdere i den daglige opgaveløsning. 

Du har tilknyttet en fast uddannelsesansvarlig, som sammen med dig er med til at planlægge dit uddannelsesforløb hos os. 




I øjeblikket har vi 13 elever ansat inden for følgende områder:

- Kontor

- Regnskab

- Teknisk designer

- Mediegrafiker


Vores ledige elevstillinger slås altid op på vores hjemmeside under jobopslag.

Du er velkommen til at oprette en jobagent​, så vil du blive kontaktet, når der opslås relevante elevstillinger.​

Oprettet
23-06-2016.
Senest opdateret
15-08-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index