Søg

Navigationsanlæg

Mange navigationsanlæg (ofte kaldet "GPS") kan give aktuel trafikinformation på ruten.

Men der kan være stor forskel på, hvilke informationer der er tilgængelige, og hvor de kommer fra. 

GPS
 

Aktuel trafikinformation på dit navigationsanlæg

Vejdirektoratet leverer trafikinformation om bl.a. uheld, kødannelser og vejarbejder til nogle navigationsanlæg.

Ikke alle navigationsanlæg kan dog vise Vejdirektoratets trafikinformation.

Hvis du vil have aktuel trafikinformation fra Vejdirektoratet, når du køber et nyt navigationsanlæg, anbefaler vi at spørge forhandleren eller producenten om, hvilke trafikmeldinger anlægget kan modtage.

Uanset hvordan navigationsanlægget eller mobiltelefonen modtager trafikinformation fra Vejdirektoratet, er det producenten der bestemmer, hvilke meldinger der vises, og hvordan visningen sker.

Vejdirektoratet kontrollerer derfor ikke direkte, hvilke trafikmeldinger, du kan se på dit navigationsanlæg.

Her kan du læse mere om de forskellige slags navigationsanlæg.

Navigationsanlæg med TMC

En del navigationsanlæg kan modtage trafikmeldinger via TMC - Traffic Message Channel.

Vejdirektoratet udsender TMC-meldinger i Danmark, og de modtages af navigationsanlægget ved hjælp af en FM-radioantenne.

TMC er et ældre system, som desværre lægger en del begrænsninger på, hvilke informationer, der kan udsendes. 

Læs mere om TMC

Navigationsanlæg med mobildata

Der findes også navigationsanlæg, der modtager trafikinformation som data over mobilnettet.

Sådanne navigationsanlæg har et SIM-kort på samme måde som en mobiltelefon.

Med mobildataforbindelse kan navigationsanlægget få trafikmeldinger fra producenten af anlægget - eller andre tjenester.

Informationerne kan komme mange steder fra, og Vejdirektoratet leverer data til nogle af tjenesterne.

Vejdirektoratets data optræder typisk sammen med data fra andre kilder. Nogle navigationsanlæg med mobildata kan også modtage TMC-meldinger.

Smartphones med navigation og trafikinformation

Kort med trafikinformation og navigation findes også som mobiltjenester til smartphones i form af apps og mobilwebsteder.

I nogle tilfælde leverer Vejdirektoratet data til tjenesterne, men tjenesterne kan også modtage data fra andre kilder end Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet har selv gratis mobiltjenester med trafikinformation.

Oprettet
18-04-2012.
Senest opdateret
05-11-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index