Problemer på en statsvej? Ring 80 20 20 60
Ring altid 112, hvis du går i stå i motorvejens vognbaner

Vejdirektoratet
27-03-2025
Pressemeddelelse
05-11-2024

Nye lyskryds på vej til Universitetsboulevarden

Vejdirektoratet har netop sat gang i arbejdet med at forbedre forholdene for bilister og cyklister på Universitetsboulevarden i Aalborg. I 2025 bliver Hadsund Landevej også udvidet, og det samlede arbejde vil stå færdig i udgangen af 2026.

universitetsboulevarden rundkørsel
Vejdirektoratet begynder nu at ombygge flere rundkørsler til lyskryds på Universitetsboulevarden i Aalborg. Foto: Vejdirektoratet

På Universitetsboulevarden i Aalborg er Vejdirektoratets entreprenør, Arkil, netop begyndt at ombygge rundkørsler på strækningen mellem Hadsundvej og Selma Lagerløfs Vej. Tre rundkørsler bliver bygget om til lyskryds, mens et eksisterende lyskryds bliver udvidet. Dette skal forbedre trafikafviklingen og sikre en god fremkommelig i takt med den stigende trafik, der følger med åbningen af Nyt Aalborg Universitetshospital.

Peter Lund Hansen, projektleder i Vejdirektoratet, fortæller, at de nye lyskryds kommer til at forbedre forholdene for trafikanterne:

”I de kommende år vil trafikken i det østlige Aalborg stige med åbningen af det nye hospital, ligesom Aalborg Kommune har gang i flere projekter, der også vil øge trafikmængden. Derfor er det vigtigt, at vi skaber kryds, der sikrer gode forhold for både bilister og cyklister i mange år frem,” siger projektleder Peter Lund Hansen.

De fire ombygninger på Universitetsboulevarden er blot første etape af arbejdet med at forbedre infrastrukturen i området.

I 2025 går anden etape i gang, når Hadsund Landevej bliver udvidet fra to til fire spor fra Universitetsboulevarden til Egnsplanvej. Samtidig etableres en ny dobbeltrettet cykelsti til Nyt Aalborg Universitetshospital fra krydset Hadsundvej/ Universitetsboulevarden. 

Den nye cykelsti skal skabe en mere direkte forbindelse for cyklister til hospitalet ved at lede dem væk fra Hadsund Landevej og ind til hospitalet.

Fakta:

Ombygninger på Universitetsboulevarden:

  • Hadsundvej/ Universitetsboulevarden ombygges til et lyskryds
  • Langagervej/ Universitetsboulevarden ombygges til et lyskryds
  • Selma Lagerløfs Vej/ Universitetsboulevarden ombygges til et lyskryds
  • Budumvej/ Universitetsboulevarden eksisterende lyskryds udvides 

Læs mere om projektet på Vejdirektoratets hjemmeside

Seneste nyt

Se alle nyheder
Vejdirektoratet.dk understøtter ikke denne browserversion og der kan derfor være elementer, som ikke vises korrekt. Opdater venligst din browser, for at få den fulde funktionalitet.